Fra noget Tid siden skrev jeg et Indlæg omkring Udsigterne med denne Blog, der jo oprindeligt var henvendt Livsinformationsproklamation (nu med begrænset Tilgængelighed som “Privatblog”), men nu er væsentlig mere betonet af at skulle være en Platform, på hvilken jeg kan skrive Tanker og deslige ned.
Dette står jeg fuldt ved, men kan herved dog også tilføje, at for at udfylde dette Formål i tilstrækkelig Grad, medfører det dén nødvendige Betingelse, at jeg kun skriver på Bloggen, hvis Tiden brugt herpå ikke i relevant Grad tages fra andre, mere essentielle Gøremål.
Dog medfører det også at jeg poster ting, såfremt jeg har nedfældet Tanker, jeg i Momentet ikke kunne afholde mig fra at skrive, og som kunne være relevante at poste her på min Blog.
Som en Effektuering heraf, og som Bevis herpå, vil jeg derfor også copy+paste nedenstående korte Skitsering af mit Argument, der kom i en Debat om Kongehusets Legitimitet i en demokratisk Stat med Værdier om Lighed, som i Danmark.
Inden Skriften kommer, vil jeg i dette Indlæg, såvel som for alle andre Indlæg, appellere til, at man kan bruge Kommentarsystemet nederst som en Måde til at skrive Modargumenter og divergerende Holdninger til det skrevne.
At vi, med vores Forfatning om demokratisk Vågenhed, er forpligtiget til at opretholde Kongehuset – men ikke grundet dén Argumentation, man ellers kunne tro.
Det er på samme Måde som vi pumper penge ind i DR, fordi det skal gøre os bevidste om Situationer, vi ellers ikke umiddelbart kunne se.
Der findes en Elite i Danmark, der i relevant Grad har Magt (typisk gennem Penge og/eller Meritokrati), hvilken muliggør for dem at underminere dé Monopoler, som vores demokratiske Samfund ellers har forpligtiget sig på – eksempelvis Voldsmonopol for Politi, intellektuelt moralskt Monopol for Retssystemet, og deslige.
At denne Elite eksempelvis kan gøre Vold mod Loven for at køre for stærk, og kunne tænkes at slippe afsted med det, ifald deres Familie er øverstrepræsenterede Politifolk. Eller lig Måden en rig Familie kan have politisk Magt, trods vores demokratiske System ellers kræver Monopol på dette til kun de folkevalgte.
Og dét, Kongehuset er, er så et Eksempel på denne Elite, men hvor Præmissen er, at de ikke ville kan undslippe Mediernes Søgelys.
De er det fastholdte Bevis på en Problematik, vi ellers kunne være blind for (og som en Elite ellers kunne få Mulighed for at gøre os blind for, qua deres Position og Magt i Samfundet – hvilket vel at mærke er den selve Problematik ved dem)
Så i den ideelle Verden, havde vi ikke et Kongehus.
Men det er nødvendigt som Konceptualiseringseksempel, indtil vi har (som minimum Forslag til) Løsningerne for at modvirke denne underminering af Samfundsoverbevisningen om Monopolskænkelse.
Det er på samme Måde det er kritisabelt at holde Primater i Internater, også selvom dette måtte være store Luksusinternater, hvori Primaterne får deres fulde Livsbehov (og mere til) mødt.
Men at dette har ført til banebrydende biologisk Forståelse, der har ledt til medicinske Fremskridt for både Dyr og Mennesker.
Primateksemplet har det Formål at være endnu et Eksempel på, hvordan man står i en Situation, der kun symbolsk er problematisk (der er dog Debat om, hvorvidt vi mister Penge på Kongehuset. Trods jeg ikke selv har Ekspertise på denne Front, vælger jeg dog at tilskrive mig de fleste Eksperters Enighed om, at vi giver Apanage for 150.000.000, men indtjener et Millardbeløb i Turisme og Eksponering – selv med en betydelig Fejlmargin (85% fejlmargin (modsat den normale 5% ville dette stadig skabe et Overskud) – men hvor denne Instans af problematisk Symbolik (henholdsvis Fangeskab ogmediefulgt og samfundsåbenbaret Elite) tillader positive Udfald (henholdsvis medicinsk Fremskridt og Bevidstliggørelse af en Problematik, der ellers kunne Formå sig skjult gennem netop Problematikkens Egenskaber (at en Monopolunderminerende Elite qua deres Magt og Samfundsstatus ellers kunne holde sig skjult))
Så hvis man er imod Kongehuset, er det min Hævd at man også nødvendigvis må være imod Naturinternater med Forskningsmæssig høj Værdi, selv hvis disse i reel Grad ingen Harme gør, men kun symbolsk er et Tilfælde af principiel Frihedsberøvelse.
Jeg hævder, at Afskaffelse af ellers uproblematiske Internater, såvel som Afskaffelse af Kongehuset, ville være et eksempel på den forkerte Opfyldelse af Tilstrækkelighedsprincippet (se Indlæg herom). At denne Afskaffelse altså godt nok er en Løsning på en Problematik (det Problematiske i de symbolske Implikationer), men at Afskaffelsen ville ende med at afskære Muligheden for reelle Løsninger, der på Sigt kan afløse Situationen og der (men først der) kan gøre Opretholdelsen af disse Systemer redundant.
–
Man kan i samme Stund mene, at der er en positiv menneskelig (kunstnerisk) Værdi i at gøres opmærksom på, at vi alle fødes med forskellige Forudsætninger, og diverse Forventninger til os (eksempelvis at vi alle (som minimum pro forma) er forpligtiget til at kontribuere til Samfundet), og at vi ikke kan løbe fra dette. At Kongehuset således er en Instans, hvorigennem vi tvinges til at indse dette, og hvor vi gøres i stand til at se, at dette gælder for os alle, hvor meget vores Lighedsidealer end måtte påkræve os at skulle glemme dette.