Tilstrækkelighedsprincippet – 16/01-24

Det er min Hævd, at det største og mest presserende Onde i Verden kan Kategoriseres ved Tilstrækkelighedsprincippet.

At man løser et Problem i tilstrækkelig Grad til, at dette ikke er presserende, og at der derfor ikke er et presserende Incitament til at få det løst. Men at det stadig ikke er løst i reel og nødvendig Grad, således at der underliggende stadig ikke er et stabilt Grundlag.

Det er min Hævd – og jeg argumenterer gerne herfor – at dette kan ses i (og have Forklaringskraft for ALLE) Problematikker lige fra Politik i Praksis og fra Individudvikling til Verdenskriser og til Forskning og Viden.

I skrivende Stund sidder jeg i en Eksamensperiode, hvilken jeg egentlig burde skænke min udelte Opmærksomhed til. Derfor vil jeg også udelade at skrive udpenslende Eksempler på Tilstrækkelighedsprincippet i dette Nu. Jeg vægtede dog, at jeg om 10 År ville være gladere for at have taget Spadestikket til at skrive Filosofiske Skitser ned, selv hvis dette betød en lidt dårligere Præstation på en Filosofihistorieeksamen tilbage til Vintereksaminerne på 3. Semester af Filosofistudiet.
Dette sagt, så er det samtidig min Ambition, at jeg efterhånden som jeg undergår Debatter om, samt efterhånden som jeg underbygger, Tilstrækkelighedsprincippet, at jeg så skriver Noter ned om mine Pointer, og at jeg derefter copy+paster dem ind i dette Indlæg, således at Indlægget bliver Akkumulationen af mine Hovedpointer, uden at denne Akkumulation af Pointer skulle være på Bekostning af relevant Fokus, der burde have været placeret Andetsteds i min Hverdag

---

Først og fremmest er en stor Fordel ved denne Måde at anskue Verden på, at den er fuldt sensitiv for hvis (især Ideal-) Teorier skulle fordre at måtte tage midlertidige Forbehold væk fra Succeskriterier, for at kunne realisere disse Kriterier i endnu højere Grad sidenhen.
Som lille havde jeg et Spil kaldet Rush Hour (en Googlesøgning på “Rush Hour Game” kan vise det), hvor det gælder om at få en rød Bil ud fra en Parkeringsplads. Her lærer man meget hurtigt, at selvom Succeskriteriet jo er at komme tættere og tættere på Udkørslen, så kan det til Tider være nødvendigt at rykke nogle Pladser tilbage, for at kunne fikse de omkringliggende Problemer, og at man først herefter kan få opfyldt sit Mål. Tilstrækkelighedsprincippet er sensitiv for alle lignende Scenarier.

Når jeg didaktisk appellere til Revision af Systemer og Anskuelse af Verden, fremfor at appellere til ontologiske Sandheder, skyldes dette Grunde, der kan læses om her.